Smukke kvinder kaster glans over den enevældige konge. Foto: Thomas Rahbek

Rigsmonumenterne

Smukke kvinder til den enevældige konge

Frederik 5. vil vise, at han hersker over dobbeltmonarkiet Danmark-Norge. Til sin nye slotshave på Fredensborg Slot bestiller han to storslåede rigsmonumenter af billedhuggeren Johannes Wiedewelt. På hver af de 20 meter lange monumenter af marmor placerer Wiedewelt en smuk kvinde. 
På det norske monument troner en rank kvinde iført draperede klæder, med diadem i håret og dækket af en pels omkring sin torso. Majestætisk og selvsikkert peger hun på Brede Allé. Hun er en anelse fjern og kølig, ligesom det land hun repræsenterer, Norge. Hendes danske søster sidder lige så rank på det danske rigsmonument og peger også på Brede Allé. Hun er fornemt klædt i draperede klæder og med diadem i det opsatte hår. Hun kigger reserveret frem for sig og støtter Rigsvåbnet mod sin hofte. 

links

Fredensborg Slotshave