Spøttrup Borg

-En Middelalderborg

Spøttrup Borg fra 1500-tallet er det nærmeste, man kommer en rigtig middelalderborg i Danmark. Omgivet af vældige volde ligger den smukt i landskabet, ud til Spøttrup Sø. 

Borgen er aldrig blevet indtaget

Borgens stærke forsvarsværk har holdt fjenden ude gennem tiderne. Under Grevens fejde holder den vestjyske borg stand mod Skipper Clements bondehær, og borgen er aldrig blevet indtaget.

Fra borg til museum

Efter Reformationen i 1536 overtages Spøttrup Borg  af kongemagten, og i 1579 skænker Frederik 2. den til adelsmanden Henrik Below.

Mange ejere har siden boet på borgen, som i århundreder fungerer som en almindelig herregård. I 1937 overtager staten borgen og indretter den til museum. 

Spøttrup Voldanlæg

Det fine historiske haveanlæg har træk, som er inspireret af middelalder og renæssance. I lægeurtehaven, frugthaven og picnicområdet, som er anlagt efter renæssancens princip om opdeling i rektangulære haveafsnit, kan du gå på opdagelse blandt gamle læge- og krydderurter.

Adresse

Spøttrup Borg
Borgen 6A
7860 Spøttrup

Besøg museet: