Trappe med fliser, Eremitageslottet. Foto: Roberto Fortuna

Trappen

Kostbare fliser til kongens trappeopgang

Når jagtgæsterne træder ind i vestibulen, vises de hen til trappen op til førstesalen. Hele trappeopgangen er beklædt med fliser med blå jagtmotiver. Til forveksling ligner de hollandske fliser. Men tag ikke fejl. Det er kostbare fliser fra fajancefabrikken i Store Kongensgade i København, som har overlevet de næsten 300 år. Trappen fører de fineste gæster til belleetage på første sal, og tjenerne må op på anden sal i Rosen i mindre mondæne omgivelser. Hierarkiet mellem kongen og alle hans undersåtter er synliggjort i hele slottets indretning.

Links

Eremitageslottet: