Tronsalen på Christiansborg Slot. Foto: Thorkild Jensen

Kongens Christiansborg

Et besøg på Kongens arbejdsslot

- Kom helt tæt på den kongelige gerning på Christiansborg Slot

I mere end 1000 år har der siddet en konge eller en dronning på den danske trone. I århundreder regerede de fra Danmarks mest magtfulde ø, Slotsholmen, hvor Christiansborg Slot står i dag.

De sidste 52 år har det været Hendes Majestæt Dronning Margrethe 2., som har udfyldt sin rolle og sat sit præg på slottet. Fremover bliver det Hans Majestæt Kong Frederik 10., der vil udfylde rollen som Danmarks regent og skrive sig ind i historien på Christiansborg Slot.

Et strålende og indtagende besøg på et kongeligt slot

Kom rundt på hele slottet og oplev bl.a. Tronsalen, hvor tre generationer af regenter er blevet udråbt. Oplev også alle de andre smukke lokaler, som danner rammen om majestætens rolle, ritualer og pligter, bl.a. ifm. gallafester og officielle besøg fra udenlandske statsoverhoveder.

Bag kulisserne i Det Kongelige Festkøkken følger man også festforberedelserne til gallamiddage, ligesom turen går forbi De Kongelige Stalde, hvor Kongehusets smukke kareter kan opleves på nært hold.

Tag med på omvisningen Kongens Christiansborg og oplev hele slottet:

  • De Kongelige Repræsentationslokalerhvor regenten afholder gallamiddage, nytårskure og statsråd.

  • Det Kongelige Festkøkken, som syder, bobler, damper og dufter og inviterer de besøgende på en rejse tilbage i tiden i kongehusets kulinariske køkken.

  • De Kongelige Stalde, hvor de kongelige heste står klar til at trække afsted med majestætens Guldkaret.

  • Slotskirken, der danner den ophøjede og ceremonielle ramme om kongefamiliens liv fra vugge til grav.

Praktisk information

Varighed: 1½ time - 2 timer
Pris: 140 kr. pr. person + 1950 kr. for betaling af guide.
Udenfor almindelig åbningstid betales 2925 kr. for guide.
Maks. deltagerantal: 40 personer. 

kontakt

Bestil en omvisning

Kontakt os på: christiansborg@natmus.dk 
eller telefon 33 92 70 85 (hverdage kl. 9-12 og 13-15)