Velkommen til Christiansborg Slot
Christiansborg Slot har slået slotsportene op for besøgende igen fra tirsdag d. 18. januar kl. 10.00.
Besøg Christiansborg Slot, der huser De Kongelige Repræsentationslokaler med Riddersalen og Dronningens Gobeliner, De Kongelige Stalde, Det Kongelige Festkøkken, Christiansborg Slotskirke og ruinerne under slottet.
I 800 år har Slotsholmen været centrum for magten i Danmark. Det nuværende Christiansborg Slot har stået siden 1928, men fra denne plads har konger og dronninger regeret i århundreder. I dag benytter H.M. Dronningen slottet til officielle arrangementer, såsom gallamiddage og offentlig audiens.
Besøg slottet på egen hånd, tag med på en omvisning eller deltag i et af vores særarrangementer.
Følg også med på Facebook (@dronningenschristiansborg), Instagram (@christiansborgslot) og i nyhedsbrevet Danske Kongelige Slotte.
