Vi bruger cookies for at hjælpe med at levere vores tjenester. Ved at bruge websitet accepterer du vores brug af cookiesOk

Holger Dansker

Dybt nede i mørket under Kronborg findes en helt, som sover. Men hvorfor sover han dernede? Og hvor kommer han egentlig fra? Hvem er vores allesammens Holger Danske i virkeligheden? I en helt ny omvisning for børn under 12 år svarer vi på disse spørgsmål, mens vi går på jagt efter Holger. Mon ikke vi ender nede i de dunkle kasematter under slottet ansigt til ansigt med en ægte helt.

Omvisningen henvender sig til børn i alderen 5 - 11 år.
Varighed: 45 min. Hent din billet i Slotsbutikken. Det er først-til-mølle princippet.

Se aktuelle omvisningstider

Bemærk: Det er gratis at deltage, når du har købt billet til slottet.

Alle børn skal være i selskab med en voksen. For at give så mange børn som muligt en god oplevelse, beder vi om, at der kun er én voksen med pr. familie.