De oprindelige skulpturer fra Nordmandsdalen står i Kongernes Lapidarium. Foto: Thorkild Jensen

Bønder og fiskere i Nordmandsdalen

Bønder og fiskere i Fredensborg Slotshave

For 300 år siden snitter postkører Jørgen Christensen Garnaas små træfigurer i sin fritid. Figurerne forestiller de mennesker, han møder på sin postrute. En dag får han en fornem ordre. Figurerne er kommet i hænderne på Kong Frederik 5., og han bestiller et sæt af elfenben og hvalrostand, som skal stå model til en serie figurer i mandshøjde af helt almindelige mennesker hugget af Johann Gottfried Grund. Nordens bønder og fiskere skal optræde i Fredensborg Slotshave.

Jævne folk i slotshaven

Fra 1764 til 1769 bliver de 70 sandstensfigurerne til én efter én, og de bliver udstillet som i et amfiteater i haven i 1784. Det er en vovet samling, for jævne folk har aldrig været udstillet i en konges have før. Det er normalt kun antikkens guder og gudinder, der får lov at stå i slotshaverne. I dag giver figurerne os et indblik i, hvordan helt almindelige mennesker gik klædt dengang, og hvilke redskaber de brugte i marken og til fiskeriet. 

links

Kongernes Lapidarium