Billedhuggeren Johannes Wiedewelt er bannerfører for nyklassicismen i Danmark. Foto: Thomas Rahbek

Barokhavens skulpturer

Johannes Wiedewelt hugger 67 skulpturer til Fredensborgs Slotshave

Billedhuggeren Johannes Wiedewelt vokser op med barokkens svulstige skulpturer overlæsset med detaljer og pynt. Som ung tager han på en kunstnerisk dannelsesrejse til Rom. I fire år aftegner han byens monumenter og studerer antikkens enkle og harmoniske idealer. 

Romerrigets løver og Gudinder i slotshaven

Da han vender hjem til Danmark, tilfører han et helt nyt æstetisk regelsæt i kunsten og sine skulpturer. Renhed og enkle linjer – nyklassicisme kalder man det. Til Frederik 5.s have på Fredensborg Slot hugger han 67 skulpturer, der står spredt rundt i haven. Det er løver, obelisker og gudinder fra antikken. Wiedewelt hyldes, og han hugger flittigt for kongen og samfundets spidser, indtil han er godt op i årene. 

Billedhuggeren og hans marmor ender på havets bund

Men Wiedewelts dage ender ulykkeligt. Efter sigende forliser et skib lastet med marmor, som billedhuggeren har købt. Med skibet og lasten på havets bund går billedhuggeren fallit. Han forsvinder en dag i 1802, og en uge senere finder man ham i Sortedamssøen i København.

links

Fredensborg Slotshave