Vi bruger cookies for at hjælpe med at levere vores tjenester. Ved at bruge websitet accepterer du vores brug af cookiesOk
Christian 8. og dronning Caroline Amalie

Kongelig guldsmedekunst

Gruppeomvisningen kan bestilles fra 27. september til 15. december 2019.

Gruppeomvisning om Kongelig guldsmedekunst

Om kongelig guldsmedekunst fortalt gennem kunst og pragtgenstande på Christiansborg Slot med afslutning i særudstillingen "En dronning værdig"


Oplev pragtgenstande fra dengang til nu og kom helt tæt på nogle af Dronningens egne smykker på omvisningen fra 27. september til 15. december 2019.

Tag med til De Kongelige Stalde og De Kongelige Repræsentationslokaler på en omvisning om kongelig guldsmedekunst og hør om udsøgte eksempler på smykker og pragtgenstande i Kongehuset gennem tiderne. Omvisningen munder ud i den lille, eksklusive særudstilling ”En dronning værdig”. 

På særudstillingen i Dronningens Håndbibliotek kan du blandt andet komme helt tæt Majestætens berømte blomstertiara af grønlandsk guld, et yndigt toiletgarniture med margueritter, som tronfølgeren fik til sin 18-års fødselsdag, og gaver af guld og ædelsten, som Regentparret udvekslede gennem årene.

Dybe følelser knytter sig også til ældre legendariske smykker. I løbet af omvisningen rundt på Christiansborg Slot vil disse funklende smykker blive udpeget på malerier af historiske dronninger. Mange af juvelerne bruges stadig af den kongelige familie den dag i dag. Det samme gælder den prægtige guldkaret i De Kongelige Stalde, hvor omvisningens glitrende fortælling tager sin begyndelse.

Tag med på omvisningen Kongelig guldsmedekunst og oplev:


Turen besøger både De Kongelige Stalde og De Kongelige Repræsentationslokaler på Christiansborg Slot.

Praktiske informationer

Hvor: Christiansborg Slot, Prins Jørgens Gård 5, København K
Hvornår: 27. september - 15. december 2019
Varighed: ca. 1,5 time
Pris: 140 kr. pr. person + 1950 kr. for betaling af guide. Udenfor almindelig åbningstid betales 2925 kr. for guide.

Bemærk: Omvisningen omfatter både trapper og brosten og er derfor vanskeligt tilgængelig for gangbesværede

Omvisning kun i særudstillingen

Ønsker jeres gruppe kun at besøge særudstillingen "En dronning værdig" med en guide, kan dette også arrangeres. En omvisning i særudstillingen alene varer ca. 45. minutter.

For mere information og bestilling, kontakt os på christiansborg@natmus.dk eller telefon 33 92 64 92 (hverdage kl. 9-12 og 13-15).

kontakt

Bestil en omvisning

Kontakt os på: christiansborg@natmus.dk 
eller telefon 33 92 64 92 (hverdage kl. 9-12 og 13-15)