Oplevelser for børn i sommerferien på Dronningens Christiansborg

Her bliver rigets fornemmeste gallamiddage afholdt. Både i De Kongelige Stalde, Det Kongelige Festkøkken og i De Kongelige Repræsentationslokaler summer der af travlhed, og her er der sjove aktiviteter for hele familien.  

Dyst for eksempel om, hvem der hurtigst kan bygge en flot croquembouchekage i køkkenet. Oplev, hvordan en kongelig karettur igennem København føles i staldens børnekaret og oplev Shane Brox's populære udstilling, der har fyldt Ruinerne med monstre og meget mere. 

Vi har samlet de mange spændende oplevelser til din sommerferie her.