Vi bruger cookies for at hjælpe med at levere vores tjenester. Ved at bruge websitet accepterer du vores brug af cookiesOk
Nytårskur på Christiansborg Slot foto Thorkild Jensen

Bag kulissen: Dronningens nytårskur

I de spæde nytårsdage er Christiansborg Slot rammen om Dronningens nytårskure. Publikum kan komme med på en helt særlig omvisning, hvor de kommer bag kulisserne til de fornemme nytårskure. De følger i gæsternes spor igennem de strålende sale, og de får alle historierne om nytårskure i dag og før i tiden.

Omvisningen starter med et besøg i De Kongelige Stalde ud til Ridebanen, hvor man ser kongehusets heste og den skinnende guldkaret. Bagefter går turen til De Kongelige Repræsentationslokaler på selve slottet, hvor vi følger kurgæsternes vej gennem gemakker og sale.

Godt nytår i hundreder af år

I flere hundrede år har der været en fast tradition for at ønske monarken et godt nytår. Med tiden har nytårskurene udviklet sig. Kurene er blevet mere farverige, og festlighederne strækker sig nu over flere dage.
 
Den mest berømte er taflet, der finder sted nytårsdag på Amalienborg. Men de to mest omfattende kure foregår på Christiansborg. Først inviteres de udenlandske ambassadører til nytårskur iklædt galla eller farvestrålende nationaldragter. Dagen efter tager dronningen imod godt 800 personer til den store kur på slottet. Det helt særlige ved denne kur er regentparrets tur fra Amalienborg til Christiansborg. Turen foretages nemlig i guldkareten med en stor eskorte af gallaklædte gardehusarer og trompetfanfare.

Tid og Sted

Dato og tid: Alle omvisninger er desværre udsolgte
Søndag 5. januar kl. 11 og 14
Onsdag 8. januar kl. 14
Lørdag 11. januar kl. 11 og 14
Søndag 12. januar kl. 11 og 14
Onsdag 15. januar kl. 14
Lørdag 18. januar kl. 11 og 14
Søndag 19. januar kl. 11 og 14
Pris: Voksne 140 kr., børn 70 kr.
Mødested: Billetsalget ved De Kongelige Repræsentationslokaler, Christiansborg Slot, Prins Jørgens Gård 5, København K

Bemærk: Omvisningen omfatter både trapper og brosten og er derfor vanskeligt tilgængelig for gangbesværede