Vi bruger cookies for at hjælpe med at levere vores tjenester. Ved at bruge websitet accepterer du vores brug af cookiesOk
Christian 8. og dronning Caroline Amalie

Særomvisning: Kongelig guldsmedekunst

En særomvisning om kongelig guldsmedekunst søndage i oktober

Særomvisning: Kongelig guldsmedekunst

Om kongelig guldsmedekunst fortalt gennem kunst og pragtgenstande på Christiansborg Slot


Tag med til De Kongelige Stalde og De Kongelige Repræsentationslokaler på en omvisning om kongelig guldsmedekunst og hør om udsøgte eksempler på smykker og pragtgenstande i Kongehuset gennem tiderne. Omvisningen munder ud i den lille, eksklusive særudstilling ”En dronning værdig”. 

På udstillingen i Dronningens Håndbibliotek kan du blandt andet komme helt tæt Majestætens berømte blomstertiara af grønlandsk guld, et yndigt toiletgarniture med margueritter, som tronfølgeren fik til sin 18-års fødselsdag, og gaver af guld og ædelsten, som Regentparret udvekslede gennem årene.

Dybe følelser knytter sig også til ældre legendariske smykker. I løbet af omvisningen rundt på Christiansborg Slot vil disse funklende smykker blive udpeget på malerier af historiske dronninger. Mange af juvelerne bruges stadig af den kongelige familie den dag i dag. Det samme gælder den prægtige guldkaret i De Kongelige Stalde, hvor omvisningens glitrende fortælling tager sin begyndelse.

Tag med på særomvisningen Kongelig guldsmedekunst og oplev:


Turen besøger både De Kongelige Stalde og De Kongelige Repræsentationslokaler på Christiansborg Slot.

Tid og sted

Sted: Christiansborg Slot, Prins Jørgens Gård 5, København K
Tid: 6., 13., 20. og 27. oktober kl. 14
Varighed: ca. 1,5 time
Pris: voksne 140 kr., børn 70 kr.

Bemærk: Vandreturen omfatter både trapper og brosten og er derfor vanskeligt tilgængelig for gangbesværede