Vi bruger cookies for at hjælpe med at levere vores tjenester. Ved at bruge websitet accepterer du vores brug af cookiesOk
Kunsten i Bjørn Nørgaardsd Gobeliner_Büro Jantzen_1690.jpg

Gratis omvisning i Gobelinerne

*Gælder september - oktober 2020

Kom helt tæt på Bjørn Nørgaards gobeliner 

Bjørn Nørgaards Gobeliner har 20 års jubilæum i år. Det fejrer vi i september og oktober 2020, når vi tilbyder alle med entrébilletter til De Kongelige  Repræsentationslokaler gratis omvisning i Riddersalens Gobeliner.

Efter at have dannet farverig kulisse til Dronningens prominente fester, er gobelinerne blevet en af Dronningens Christiansborgs mest ikoniske værker.

De 17 farvestrålende gobeliner smyger sig hele vejen rundt i den glimtende Riddersal og fortæller 1.100 års Danmarkshistorie. 

De er tæt befolkede af de konger, statsoverhoveder og store personligheder, der satte et solidt aftryk i Danmark og i resten af verden. Der er scener fra svenskernes storm på København og fra årene under 2. verdenskrig, da Hitler trak mørke skyer over Europa.

Men der er også lys i historien. Murens fald og den første månelanding.

På omvisningen bliver du taget med hele vejen rundt, når vi fortæller historien igennem kunstnerens øjne. Hvordan fortolkes de vigtige begivenheder? Hvad er der lagt vægt på? 


Gobelinerne var en gave til Dronningen i anledning af hendes 50-års fødselsdag. På Dronningens 60-års fødselsdag den 16. april 2000 blev kunstværket overrakt, og i år kan de altså fejre deres 20 års jubilæum på slottet. 

Praktisk information:

Tid: Dagligt i september og oktober kl. 13.00
Sted: De Kongelige Repræsentationslokaler på Dronningens Christiansborg, Prins Jørgens Gård 5, 1218 København K.
Pris: Omvisningen kræver ikke tilmelding på forhånd, men er inkluderet i vores slotsbillet og entrébillet til De Kongelige Repræsentationslokaler. 
Varighed: Ca. 1 time

Som en følge af Coronavirus er der begrænsning på antal deltagere i omvisningen. Omvisningen kan ikke bookes på forhånd, og det kan derfor hænde, at der ikke er plads til alle. Vi anbefaler at ankomme i god tid.