Vi bruger cookies for at hjælpe med at levere vores tjenester. Ved at bruge websitet accepterer du vores brug af cookiesOk
Foredrag med de kongelige guldsmede på Christiansborg Slot_1690

Foredrag med de kongelige guldsmede

I forbindelse med særudstillingen En dronning værdig fortæller Torben Hardenberg og Nicolai Appel om deres værker på udstillingen

Foredrag med de kongelige guldsmede

Bemærk: arrangementet er udsolgt

I forbindelse med særudstillingen "En dronning værdig - mester, mæcen, monark" afholder vi dette særarrangement, hvor to af kunstnerne på udstillingen fortæller om deres arbejde med værkerne og med Majestæten. Hør blandt andet om Dronningens blomsterdiadem af grønlandsk guld, om brochen med turkiser og Nautilpokalen.

Mød to af Danmarks mest anerkendte guldsmede og hør dem fortælle om nogle af de prominente værker, de har skabt til Dronning Margrethe – i nært samarbejde med Majestæten selv.

Guldsmed Nicolai Appel fortæller om arbejdet med blomsterdiademet Naasut, der er fremstillet af grønlandsk guld og som blev Grønlands officielle gave til Dronningens 40-års regeringsjubilæum i 2012.

Guldsmed Torben Hardenberg fortæller om de spektakulære gaver, som Dronning Margrethe og Prins Henrik fik lavet til hinanden gennem årene, og som gemmer på utallige figurer med eventyrlig symbolik.

De private smykker og objekter er for en sjælden gangs skyld udstillet for offentligheden, og iblandt de funklende pragtgenstande vil de to guldsmede altså bringe publikum med bag værket.

Aftenen afsluttes med en omvisning om de øvrige værker i udstillingen i Dronningens Håndbibliotek, der selv er kunstfærdigt forgyldt, og der vil være mulighed for at gå rundt på egen hånd.

Alle deltagere i arrangementet vil modtage et gratis udstillingskatalog.

Tid og sted

Tid: Torsdag d. 14. november kl. 17.30 - udsolgt
Varighed: 2 timer
Indgang: Dronningeporten, Christiansborg Slot, Prins Jørgens Gård nr. 5, København K
Pris: 150 kr. Billetten inkluderer et udstillingskatalog

Vis webbilletten i billetsalget ved ankomst.

Billeder: Thorkild Jensen (Dronningens Håndbibliotek), Mikael Melbye (maleri af Torben Hardenberg), Per Johansen (Nicolai Appel)

Links

Besøg En dronning værdig

Dette er et særarrangement i forbindelse med særudstillingen En dronning værdig. Udstillingen kan også besøges på egen hånd.

Læs mere om særudstillingen En dronning værdig her.

En dronning værdig er udstillet i Dronningens Håndbibliotek, der er en del af De Kongelige Repræsentationslokaler.

Udstillingen følger åbningstiderne i De Kongelige Repræsentationslokaler. Se åbningstider her.

Udstillingen kan ses med en billet til De Kongelige Repræsentationslokaler. Se billetpriser her.

De Kongelige Repræsentationslokaler kan være lukket pga. officielt arrangement. Tjek altid dagens åbningstider inden dit besøg.