Kronede og ukronede dronninger paa slotsholmen

Kronede og ukronede dronninger på Slotsholmen

Christiansborg Slot troner på Slotsholmen. Det er her, Dronningen udfører sine officielle pligter, og det var fra balkonen ud mod slotspladsen hun blev udråbt som ny regent 1972.

Slotsholmen gemmer på historier om mange dronninger - både de kronede og de ukronede.

Tag med på en omvisning rundt om Dronningens Christiansborg. Om livet som dronning - historisk set fra Margrete den Første til Margrethe den Anden. 

Turen starter i ruinerne af Slotsholmens gamle borge. Derefter bevæger vi os videre til De Kongelige Stalde og Festkøkkenet og slutter i Slotskirken. Vi kommer til at tale om bl.a. dronningerne Caroline Matilde, Juliane Marie, Louise – og en række andre markante personligheder, der spillede med i historien uden at få en dronningetitel. 

Temaerne for de dramatiske fortællinger er magt og afmagt, reform og kup, tradition og fornyelse, fornuft og følelse!

Omvisningen er en del af Golden Days festivalen QUEENS.

Praktisk informationer 
Hvor: Ruinerne, Indre Slotsgård, 1218 København K
Hvornår: d. 6.9, 15.9 kl. 17.00 og d. 10.9 kl. 15.00
Varighed: ca. 1,5 time
Pris: voksen 140 kr., barn (4-17 år) 70 kr.

Billetten dækker entré og omvisning i Ruinerne under Christiansborg Slot, De Kongelige Stalde, Det Kongelige Festkøkken og Christiansborg Slotskirke

Omvisningen omfatter både trapper og brosten og er derfor vanskeligt tilgængelig for gangbesværede.

Billetten refunderes kun i tilfælde af aflysning.