Vi bruger cookies for at hjælpe med at levere vores tjenester. Ved at bruge websitet accepterer du vores brug af cookiesOk
Flora Danica. Foto: Christiansborg Slot

Porcelæn

Dækket op til fest med kunstfærdigt porcelæn

I århundreder år har kongehuset dækket op til fest med kunstfærdigt porcelæn, der viser overfloden ved kongens bord.

Rødder og ukrudt på kejserindens tallerken

Et af de berømte stel er Flora Danica. Man mener, at stellet blev bestilt af Christian 7. som en gave til Katarina den Store af Rusland. Men hun døde, før stellet blev færdigt, så Christian 7. benyttede sig af det selv på sin fødselsdag i 1803. Siden har stellet været brugt under utallige kongelige tafler. Motiverne til porcelænet er taget fra den store botaniske encyklopædi Flora Danica, som var 122 år undervejs, før alle vilde planter i den danske flora var foreviget i værket. Dele af stellet er udstillet på Christiansborg Slot og Amalienborg Slot i Christian 7.s palæ.

Søløver og græske guder bærer Frederik 6.s dessertstel

Et andet kendt stel er Frederik 6.s dessertstel. På vaser, fade og talkerner folder farvestrålende blomster sig ud i buketter eller som ranker, der lukker sig om porcelænet. Nogle af tallerknerne er dekoreret med nationalsymboler. På en tallerken har kunstneren Hetsch malet Roskilde Domkirke; på en anden Kronborg Slot. De fjerne kolonier på kysten af ny Guniea og St. Thomas figurerer også på stellet. Nogle af tallerknerne var et slags mellemspil til samtale, som tjenerne lagde på gæstens plads mellem den salte ret, og den søde dessert. Ud over de 160 talkerner, mange vaser og fade, fik kongen også fremstillet opsatser og kurve, som er båret af søløver, delfiner og græske guder. Dele af stellet bruger dronning stadig til nytårstafler. Frederik 6.s dessertstel er udstillet på Christiansborg Slot, Amalienborg Slot og Rosenborg Slot.