Vi bruger cookies for at hjælpe med at levere vores tjenester. Ved at bruge websitet accepterer du vores brug af cookiesOk
101 danske sagnkonger og monarker optræder på Kronborgtapeterne. Foto: Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme

Kongelig propaganda på en væv

Kronborgtapeterne

Frederik 2. er i strid med den svenske konge Erik den 14. De forsøger hele tiden at overgå hinanden. I 1581 bestiller den danske konge en kostbar serie vævede tapeter, der skal pryde Dansesalen på Kronborg. Rivalen Erik havde nemlig bestilt en serie tapeter med den svenske konges slægtshistorie. Det må Frederik 2. overgå. Resultatet er en serie med 101 danske sagnkonger og regenter portrætteret på 43 tapeter. Fra sagnkongen Dan til Christian 4. er 100 års myter og historier om kongerne vævet med silke og garn. Nogle mere fiktive end andre. Kronen på værket er bordhimlen vævet med guld og sølv. I 1586 er tapetværket færdigt. Kun 15 af de oprindelige tapeter er tilbage. De 7 er på Kronborg.