Vi bruger cookies for at hjælpe med at levere vores tjenester. Ved at bruge websitet accepterer du vores brug af cookiesOk
Tårnværelse på Kronborg Slot foto: Amalie Vorting

Gruppeomvisning

Kan bookes hele året

Skjulte kroge

Fra kælder til kvist gemmer det gamle renæssanceslot på hemmeligheder og spor af konger, dronninger og kanonkugler.
Med en omviser vandrer I igennem slottets skjulte verden i de glemte tårnværelser, på loftet og i de dybe kældre. En udsædvanlig omvisning, hvor I oplever slottet fra de skjulte kroge og får de historier, som kun slottets inderkreds kendte til.

De hemmelighedsfulde tårnværelser gemmer på historier om kongens og dronningens private liv.
Under Kronborgs højtragende kobbertage er der spor efter svenskernes belejring i 1658, hvor en kanonkugle masede sig igennem taget og slog stykker af loftsbjælkerne, da den for igennem luften. Se om I kan finde den på loftet.

Kom med på en omvisning i Kronborgs skjulte kroge, og bliv klogere på slottets hemmeligheder.

Varighed: 1. time.

Antal gæster: max 25

Bemærk
På turen bliver du ledt henover toppede brosten og op og ned ad trapper, så omvisningen er derfor vanskeligt tilgængelig for gangbesværede. Turen inkluderer også mørke rum, højder og snævre trapper.

Priser for skoleklasser

Bemærk: Kan bookes som skoleomvisning i følgende periode:
1.-23. juni og 14.-31. august. kl. 10.30, 12.00 og 13.30.

Pris: 900 kr. pr. omvisning. Entre til slottet er gratis.

Priser

Inden for slottets åbningstid:
975 kr. for omviseren + entre til slottet

Uden for slottets åbningstid:
2.000 kr. pr. omviser. Max 25 gæster pr. hold.
2.000 kr. i tillæg for ekstra åbning af slottet + entre til slottet.
Beløbet dækker udgifter til omviseren og forlænget åbning af slottet.

Bestil gruppeomvisning
links

Omvisninger for grupper