Vi bruger cookies for at hjælpe med at levere vores tjenester. Ved at bruge websitet accepterer du vores brug af cookiesOk

Vinterferie På Kronborg Slot

Velkommen til mit slot

Da Kronborg Slot var Europas mest festlige slot i Renæssancen, var der mange mennesker, som var med til at forme, bygge, præge og nyde slottet. I vinterferien kan du møde nogle af disse folk og høre om deres personlige forhold til slottet. Hør om alkymi fra Tycho Brahe, eller Dronning Sophies fortælling om livet på slottet. Bygmesteren tager dig en tur omkring bygningen med målestok i hånden og fortæller historier om hvordan man bygger et slot. Og vores uartige hofnar er over det hele - men kan du finde hende? En vinterferie hvor sjove aktiviteter og historisk viden for børnefamilier går hånd i hånd påKronborg.

Hver dag i uge 7 bliver du budt velkommen til Kronborg Slot af ikke mindre end Dronning Sophie, Tycho Brahe, Bygmesteren og den uartige hofnar. Vi har to helt nye omvisninger for børn. ”Dronningen og Hofnarren” er en omvisning for hele familien og især de mindste, hvor Dronning Sophie og hofnarren fortæller om livet på slottet, om hvordan man skal opføre sig over for de kongelige og til sidst hvordan man danser renæssancedans.

”Den Store Bygmester” er også en helt nye omvisning, som henvender sig til voksne og lidt ældre børn. Bygmesteren Antonis van Obbergen, som var chefarkitekt på Kronborg fra 1577-85, giver en tur omkring slottet med fokus på selve bygningen. Vidste du, for eksempel, at kobbertagene blev pudset da der var fest i Frederik 2.s tid?

Der er også mange andre aktiviteter for børn i alle aldre, som Tycho Brahes Alkymiværksted. Børnene kan hjælpe Tycho med sine eksperimenter og hvem ved, måske vil det ovenikøbet lykkedes dem at løse alkymiens dybeste gåde - at forvandle bly til guld.  Dronning Sophie er, som altid, klar med sine hyggelige historiefortæller og hofnarren byder op til narrestreger og tegninger.

Det bliver en anderledes vinterferieoplevelse, hvor man kombinerer Kronborg Slots lange historie med sjove aktiviteter for hele familien. 

OMVISNINGER
11:30                  Dronningen og Hofnarren
12:30                  Den Store Bygmester
13:30                  Dronningen og Hofnarren
14:30                  Den store Bygmester

AKTIVITETER
12:00-12:45      Tycho Brahe i Alkymiværkstedet
12:00-12:30      Dronningen Fortæller
12:00-12:30      Hofnarren Tegner
13:00-13:30      Hofnarrens Narrestreger
14:00-14:45      Tycho Brahe i Alkymiværkstedet
14:00-14:30      Dronningen Fortæller
14:00-14:30      Hofnarren Tegner

Tid og Sted

Kronborg Slot 9. til 17. februar 2019. 
kl. 11.00-16.00.

Priser

Voksen: 95 kr.
Børn under 18: Gratis