Frederiksberg Have

Frederiksberg Have

Når storbyens turtelduer, børnefamilier, pensionister og festglade unge trænger til frisk luft.

En grotte, et kinesisk lysthus, et tempel og et vandfald. Den romantiske landskabshave er skabt til oplevelser. Siden 1749 er Frederiksberg Have blevet brugt flittigt af hele København som et grønt frirum med plads til picnic, fuglefløjt og fællesskab.

Byens bedste naturoplevelse

Haven er kendetegnet ved søer, slyngede stier og kanaler, en varieret beplantning med fremmedartede træer og buske og planlagte overraskelser. Haven er også fyldt med kontraster, der bringer alle sanser i spil. Man kan lytte til den stille klukken, når bådene glider gennem vandet på kanalerne, og det brusende vand i vandfaldet. Man kan mærke solen på plænerne og skyggen under træerne og i den kølige kildegrotte. Man kan også lade blikket hvile på de lange udsigtslinjer eller lade det følge de snoede stier. I Frederiksberg Have trives naturen midt i storbyen. Der bor fiskehejrer på Andebakkeøen og flagermus og insekter i de gamle træer. Sommerfugle og sjældne planter trives i det lange græs.

Udover naturoplevelser byder Frederiksberg Have også på et væld af publikumsaktiviteter – blandt andet bådfart på kanalerne, sankthansbål og diverse sommerkoncerter.

Havens historie

I perioden fra 1798-1804 omlægger Frederik 6. Frederiksberg Have fra barokhave til romantisk have. Det er i overensstemmelse med tidens havemode, og den nyanlagte romantiske have er kendetegnet ved slyngede stier og kanaler. De leder den besøgende på nøje tilrettelagt eventyr i en mere skovagtig og naturlig bevoksning. De stive barokformer bliver opblødt, kaskaden bliver nedlagt, og havens bassiner bliver forbundet med et net af kanaler, der bugter sig gennem haven. Kanalerne medvirker samtidig til at afdræne de lavtliggende områder i haven og giver derved mulighed for dyrkning af de mange nye og fremmedartede træer og buske, der er kommet til landet.

Trækfærgen

Trækfærgen til Andebakkeøen fra 1830 blev genskabt i efteråret 2005. Foruden færgen er der i det samlede anlæg hvidlakerede anløbsbroer placeret på Storøen og på selve Andebakkeøen. Ligesom for 200 år siden sørger en bådsmand i sejlperioden for at fragte gæsterne sikkert over kanalen.

Trækfærgen sættes i vandet den første søndag i august og sejler derefter hver søndag mellem kl. 14.00 og 16.00 til og med uge 42. For at beskytte de ynglende fiskehejrer på Andebakkeøen sejler trækfærgen kun i denne begrænsede periode.

Frederik 6.s yndlingshave

Herman Wilhelm Bissens statue af Frederik 6. (1808-39) står i Frederiksberg Have og modtager havens gæster lige inden for hovedindgangen ved Frederiksberg Runddel.

Den naturlige og ligefremme konge, der som kronprins havde regeret for sin syge far siden 1784, er skildret i sin militærfrakke, enkelt og uden nogen form for pomp og pragt.

Ideen til mindesmærket opstod straks efter kongens død. Placeringen i Frederiksberg Have var naturlig. Kongen havde haft en særlig tilknytning til Frederiksberg Slot og haven, hvor han yndede at spadsere blandt sine undersåtter. Ideen blev imidlertid først realiseret i 1855.

Et hovedværk og varetegn

Opgaven blev overdraget til H.W. Bissen, der allerede to år senere kunne melde statuen færdigstøbt i bronze. Den enkle inskription på soklen af norsk granit blev udformet af sprogforskeren N.J. Madvig:

”Her følte han sig lykkelig i sit trofaste Folks Midte”.

Støbejernsgitteret var færdigt efter yderligere et år, og mindesmærket kunne indvies i september 1858.

Statuen regnes for et af H.W. Bissens hovedværker, og den er for længst blevet et vartegn for Frederiksberg Kommune. 

Et historisk udsigtspunkt

På toppen af Smallebakken ved de 300 år gamle lindetræer kan man se ud over hele København, Frederiksberg Slot og terrasserne med historiske lindetræer fra den oprindelige barokhave. Udsigtspunktet har altid været velbesøgt. Specielt pinsemorgen valfartede folk dertil for at se pinsesolen stå dansende op over København.