Dronningens Håndbibliotek Christiansborg Slot mand og kvinde foto Thorkild Jensen

Dronningens Håndbibliotek

Johannes Larsens storke cirkler roligt i loftet, og de kloge ugler kigger ned fra deres forgyldte gesimser i Dronningens Håndbibliotek. Biblioteket er Kongehusets private samling af danske og udenlandske værker og en del af Kongernes Samling. Tre hyldekilometer bøger er det blevet til igennem tiden. Selv om bogreolerne folder sig ud i hele salen, er det faktisk kun 10% af Dronningens bogsamling, der står på Christiansborg Slot. Resten befinder sig på Amalienborg.

Stakke af bogskatte i Dronningens Håndbibliotek

Den første bog til samlingen satte Frederik 5. på sin bibliotekshylde i sin regeringsperiode fra 1746 til 1766, og siden er titusindvis kommet til. Nogle af dem er bogskatte som signerede førsteudgivelser af bl.a. H.C. Andersens eventyr. Andre er håndskrifter, tegninger, landkort og fotografier. I Dronningens Håndbibliotek på Christiansborg Slot holdes der møder, frokoster og teselskaber i den forgyldte herlighed.

Køb billet
link

Mere om Dronningens håndbibliotek

links

Christiansborg Slot