Vi bruger cookies for at hjælpe med at levere vores tjenester. Ved at bruge websitet accepterer du vores brug af cookiesOk
Tronsalen på Christiansborg Slot. Foto: Thorkild Jensen

De Kongelige Repræsentationslokaler

Besøg Dronningens pragtsale

Hovedstadens kanaler snor sig rundt om kongerigets kerne, Christiansborg Slot. Slottet er rammen om Dronningens officielle rolle.

I De Kongelige Repræsentationslokaler modtager Dronningen statsoverhoveder og folket i audiens. Dronningen underskriver landets love, afholder nytårskure, statsbesøg og regentjubilæer. Ligesom hendes forgængere har gjort det i århundreder.

Bemærk: De Kongelige Repræsentationslokaler kan være lukket ifbm. officielle arrangementer. Tjek altid åbningstiderne inden et besøg.

Omvisning i De Kongelige Repræsentationslokaler

Bliv klogere på de storslåede sales udsmykning, kunstværker og historie. Hør hvordan det foregår, når Kongehuset holder gallamiddage, nytårskur og ambassadørmodtagelser. Riddersalen med gobelinerne indgår som en mindre del af turen.

Alle dage i åbningstiden: på dansk kl. 11, på engelsk kl. 15.

6. november-26. december vil omvisningen omhandle både funktionen af De Kongelige Repræsentationslokaler og historien om de kongelige juleborde. Fordelingen vil være halv/halv.

En omvisning varer ca. 50 min. Det er ikke nødvendigt at reservere plads på omvisningerne.

Om De Kongelige Repræsentationslokaler

Udforsk nogle af Dronningens storslåede sale her: