Vi bruger cookies for at hjælpe med at levere vores tjenester. Ved at bruge websitet accepterer du vores brug af cookiesOk
Christiansborg Slotskirke. Foto: Thorkild Jensen

Påskeomvisninger i Slotskirken

Tag med på en særomvisning i påskeferien

Christiansborg Slotskirke er Kongehusets kirke og et af nyklassicismens mesterværker i Danmark.
 
Hør hvordan det er foregået, når kirken gennem århundreder har været rammen om kongelige begivenheder som dåbshandlinger og bryllupper.

Gennem århundreder har der også været tradition for, at afdøde konger og dronninger ligger på ’Castrum Doloris’ i slotskirken, før de føres til deres sidste hvilested i Roskilde Domkirke.

En klassiker i nye klæder

Slotskirken er fra 1826 og er tegnet af arkitekten C.F. Hansen i nyklassicistisk stil. Kirken brændte i 1992 men blev efter en kompromisløs restaurering genindviet i 1997.

På omvisningen kommer man rundt på kirkens tre etager og får det imponerende udsyn over kirkerummet fra kirkens øverste pulpitur, samt fra logen der tidligere blev benyttet af Kongefamilien.

Tid og Sted

Dato: 18. og 19. april kl. 14
Varighed: 1 time
Pris: voksne 90 kr., børn 45 kr.