Vi bruger cookies for at hjælpe med at levere vores tjenester. Ved at bruge websitet accepterer du vores brug af cookiesOk
Anne Sophie Rewentlow foto: DKKS

Kom på en kærlighedsomvisning i anledning af Valentinsdag 10., 11., 14., 17. og 18. februar på Christiansborg Slot

Kongernes Kærlighed

Kongerne har igennem århundreder haft en elskerinde ved deres side, for et kongeligt ægteskab var ren og skær politik. Kongerne skulle sikre sig en arving til tronen leveret af en prinsesse fra en fornem familie med stærke forbindelser.

Derfor var dronningen ved kongens side sjældent hans hjertes udkårne.
Flere af elskerinderne var højtelskede af kongen, men meget upopulære i kongefamilien og store dele af den danske befolkning 

Mød fire af Danmarks mest kendte elskerinder

I anledning af Valentinsdag kan du blive klogere på de farvestrålende elskerinder. På Christiansborg Slot kommer du på en rejse igennem 400 års kærlighedshistorier på Slotsholmen, hvor mange af de stormombruste kærlighedseventyr udfoldede sig.

Fire af de berømte elskerinder er Kirsten Munk, Anna Sophie Reventlow, Frederikke Dannemand og Grevinde Danner. De kvinder bliver du klogere på, når omviseren fører dig gennem de over 500 år gamle ruiner under Christiansborg Slot, det enestående hofteater fra 1700-tallet og de storslåede kongelige pragtsale på slottet.

Billetten inkluderer besøg i Ruinerne under Christiansborg, De Kongelige Repræsentationslokaler og Teatermuseet i Hofteateret.

Tid og Sted

Februar 2018
Lørdag den 10. kl. 11.00 og 14.00
Søndag den 11. kl. 11.00 og 14.00
Onsdag den 14. kl. 17
Lørdag den 17. kl. 11.00 og 14.00
Søndag den 18. kl. 11.00 og 14.00
Sted: Christiansborg Slot, De Kongelige Repræsentationslokaler, Prins Jørgens Gård 5.
Varighed: 2 timer.
Pris: Voksne: 125 kr. børn 4-17 år: 60 kr.

Bemærk
På turen bliver du ledt henover toppede brosten og op og ned ad trapper, så omvisningen er derfor vanskeligt tilgængelig for gangbesværede.